torsdag den 6. maj 2010

Re-etablering af have


I weekenden blev der virkelig knoklet, nu skulle haven igen til at se normal ud efter vores nedlægning af jordvarmeslanger. Thomas kom og hjalp - han kan bare det med maskiner og så hjælper hans stædighed selvfølgelig også.
Nu venter vi bare på lidt regn så græsset kan begynde at gro.

fredag den 12. februar 2010

BJØRNØ ISVEJ




Sådan ser min vej ud lige i øjeblikket når jeg går på arbejde. Det kan være flot, men også bidende koldt. Uheldigvis er der ingen anden mulighed da vores lille færge igår fik bøjet skruen og først er klar til sejlads igen om 3-4 uger. Så nu kan jeg kun håbe at isen holder så længe


Turen over isen kan også være hyggelig når man får følgeskab, der er som regel en god historie der følger med, med en god latter undervejs føles turen hel skøn.

onsdag den 10. februar 2010

ISVINTER




Så er det sikkert og vist.

Vores lille ø er nu tæt forbunden med fastlandet.
I dag er der blevet markeret en vej over isen med gamle juletræer. Turen tager til fods ca. 25 min. så i den kommende weekend vil vi sikkert få en masse besøg.
Vi andre kan nu bruge is-vejen når vi skal på arbejde - det kræver ordentlig beklædning og fodtøj.

søndag den 24. januar 2010

ISVINTER FORUDE ?


Sådan så det ud i dag kl. 16 da vi sejlede til Bjørnø. Isen har lagt til i løbet af to døgn. Den kommende uge vil vise om vi fortsat kan sejle til øen eller om vi må gå over isen for at komme på arbejde mm. Vi forsøger at forberede os, fylde fryser og køleskab. Finde det ekstra varme tøj frem. Heldigvis har vi prøvet denne situation før.

mandag den 21. december 2009

Nyt bad







Vi nåede at få det nye badeværelse klar inden jul. Der mangler dog stadig lidt "last finish", men du skal alligevel se forvandlingen.



GOD JUL

tirsdag den 17. november 2009

Murerarbejde/fliser


Der sker stadig noget - selvom vi også laver ulykker, såsom hul i et gulvvarmerør, luft i varmeanlægget, svineri overalt osv osv.

Men opløftende var det dog at vores murer tog fat på badeværelset, næste weekend gælder det

fliserne.

Så regn ikke med at husmoderen i år bager småkager, laver konfekt mm, julen kommer når den kommer og er ligeså hurtigt forbi.

søndag den 8. november 2009

OMBYGNING




Ting tager tid, men jeg glæder mig meget til alt er færdigt.
Nu fungerer vores nye jordvarmeanlæg hele huset er dejlig varm hver dag - skønt.
I forbindelse med det nye anlæg skulle vores badeværelse også renoveres - det er vi igang med nu. Lige i øjeblikket ser vores badeværelse sådan her ud - så tror jeg alle forstår hvor meget jeg glæder mig til at det igen bliver et sted man kan glæde sig til at besøge.