fredag den 12. februar 2010

BJØRNØ ISVEJ




Sådan ser min vej ud lige i øjeblikket når jeg går på arbejde. Det kan være flot, men også bidende koldt. Uheldigvis er der ingen anden mulighed da vores lille færge igår fik bøjet skruen og først er klar til sejlads igen om 3-4 uger. Så nu kan jeg kun håbe at isen holder så længe


Turen over isen kan også være hyggelig når man får følgeskab, der er som regel en god historie der følger med, med en god latter undervejs føles turen hel skøn.

onsdag den 10. februar 2010

ISVINTER




Så er det sikkert og vist.

Vores lille ø er nu tæt forbunden med fastlandet.
I dag er der blevet markeret en vej over isen med gamle juletræer. Turen tager til fods ca. 25 min. så i den kommende weekend vil vi sikkert få en masse besøg.
Vi andre kan nu bruge is-vejen når vi skal på arbejde - det kræver ordentlig beklædning og fodtøj.